|
Danmarks Domstole består fra den 1. januar 2007 af Højesteret, to landsretter, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten, 24 byretter, Retten på Færøerne, retterne i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Den Særlige Klageret, Bibeskæftigelsesnævnet, Dommerudnævnelsesrådet og Domstolsstyrelsen. Den mangfoldige domstol. De danske domstole skal være upartiske og uafhængige. Og en dommer altid objektiv og saglig. Alligevel findes der eksempler på oplevet diskrimination i danske retssager. Skal det undgås fremover, må vores domstole blive bedre til at håndtere mangfoldighed. Af vicedirektør, ph.d., Birgitte Kofod Olsen, Institut for Menneskerettigheder Den danske befolkning er mangfoldig. Man skal blot kigge ud på gaden, i sine børns skole eller måske bare på kollegaerne for at se det. Mangfoldigheden sætter nemlig sit naturlige præg på mange af de sammenhænge, vi som borgere bevæger os i. Den sætter for eksempel også sit præg på aktiviteten i de danske domstole. En dommer vil opleve mange gange i hendes eller hans karriere, at både sager og personer afspejler forhold, der har at gøre med for eksempel kultur, etnicitet eller religion. Spørgsmålet er, om det også kan føre til forskelsbehandling, endda ulovlig forskelsbehandling? Behandler vi tiltalte eller vidner anderledes, hvis de har en anden etnisk baggrund end dansk, en anden hudfarve end hvid, et andet modersmål eller et andet kulturelt tilhørsforhold? De fleste dommere vil nok svare nej og henvise til, at alle jo skal behandles lige for loven. Og at man selv, på grund af faglighed, professionalisme og kravene til uafhængighed og upartiskhed, er trænet i objektiv og saglig vurdering af de udsagn og de personer, man møder i retslokalet. Oplevelsen blandt advokater, vidner og tiltalte er imidlertid delvis en anden. Her findes der eksempler på, at etnicitet og sprog har haft betydning for en sags gennemførelse – og måske også udfald. Udbrud fra dommeren som ”tal tydeligt” eller ”forstår du, hvad jeg siger” kan i bedste tilfælde opleves som et irritationsmoment, i værste tilfælde som udtryk for direkte diskrimination. Det gælder for eksempel også, når domsmænd tydeligt ryster på hovedet, når en tiltalt med anden etnisk baggrund glemmer væsentlige hændelser eller åbenlyst lyver. Den ulovlige forskelsbehandling og diskriminationen i retslokalet skyldes ikke altid dommeren. For eksempel kan det også bunde i anklagemyndighedens måde at håndtere sagen på. Det kan være måden, en tiltalt bliver afhørt på, og hvilke personlige eller sociale faktorer, der inddrages for at underbygge anklagen. Alt dette har indvirkning på den samlede oplevelse af behandlingen i retslokalet og kan i sidste ende betyde, at den tiltalte går derfra med en oplevelse af at være blevet udsat for forskelsbehandling. Dette forsøger vi at undgå. |
|
Din Retsikkerhed
Enhver har ret til en retfærdig rettergang |
|
De offentlige anklagere er: Rigsadvokaten, Statsadvokaterne og Politidirektøren. |
|
De offentlige anklageres opgave er i forbindelse med politiet at føre straffesager efter reglerne i retsplejeloven. |
|
Nyheder: |
|
Statsadvokater.dk |